Ansigtszoneterapi

Ansigtszoneterapi til mennesker

Ansigtszoneterapi er en behandling, som arbejder med kroppens fysiske og psykiske ubalancer. Ansigtszoneterapien foregår med små tryk, cirkelbevægelser og blide stræk i ansigtets hud og på kraniet, mens klienten ligger på ryggen på en briks.

Som udgangspunkt er ansigtszoneterapien behagelig og afslappende, dog kan klienten opleve lidt ømhed på nogle af punkterne i ansigtet og på kraniet.

Terapiformen er sammensat af flere forskellige behandlingsteknikker bl.a. kranio-sakral terapi, traditionel og japansk akupunktur og neurologiske punkter.

Grundbehandlingen i ansigtszoneterapi består af en 7-trins model, som gives ved 1. behandling. Herefter udarbejdes en journal til fremtidige behandlinger ud fra de ubalancer og spændinger, der blev fundet i grundbehandlingen.

Ansigtszoneterapien kan evt. afhjælpe:

Migræne/hovedpine
Ubalance i hormonsystemet
Problemer i muskler og led
Stress
Ubalance i organer
Problemer ved overgangsalderen
Søvnløshed
Barnløshed